Deltag i tegnekonkurrencen

En dag faldt Jonas’ far om efter en løbetur. På tegningen har Jonas tegnet sin far, ambulancen og de to reddere. Den ene er glad, fordi han prøver at hjælpe hans far, den anden er ked af det, fordi Jonas’ far senere dør på hospitalet.

Har dine elever også prøvet at miste? Måske ikke ligeså voldsomt som Jonas. Men et kæledyr måske? Eller fordi deres forældre er blevet skilt? Eller har de oplevet et helt andet slags tab? For sorg er mange ting.

Hvis dine elever har lyst til at lave en tegning om deres oplevelser, vil OmSorg meget gerne høre fra jer.

Alle tegninger er velkomne, fra de mest fortvivlede til de positive og opløftende.

Præmie

Man kan vinde en biograftur for klassen og få sin tegning lavet om til et kunstværk.

3 Kunstværker

Der udtrækkes tre vindere, der hver får deres tegning lavet om til et rigtigt kunstværk af Børnekunst.

Biograftur

Vinderne og deres klasser vinder desuden en biograftur.

Præmieoverrækkelse

Vinderne inviteres også til præmieoverrækkelse på Statens Museum for Kunst i København torsdag d. 14. oktober, hvor der også vil være underholdning. Efterfølgende vil der være en udstilling med nogle af tegningerne.

Hvornår

I kan indsende tegningerne fra mandag d. 6. september til og med søndag d. 26. september 2010.

Vinderne får direkte besked.

Hvordan

På OmSorgs hjemmeside: www.cancer.dk/omsorg kan I allerede nu se hvor I skal sende tegningerne hen, samt hvilke oplysninger OmSorg har brug for.

Randorff